SPYBREW

Øl brygget i al hemmelighed

Om Spybrew

Spybrew er det lille hemmelige nanobryggeri, der holder til i Hvidovre. Spybrew blev startet i 2014 efter at Jens Lynge Larsen havde fjollet rundt som hjemmebrygger i 10 år.

Sidenhen er svenske Stefan Holmén kommet til i Spybrew og trods sin placering i Sverige er han bryggeriets Operation Manager. Sammen udgør de duoen, der inden for de seneste par år har oplevet at kunne skænke øl fra Spybrew i både Sverige, Island, Canada og USA.

I år er bryganlægget blevet udskiftet, så der ikke længere brygges 200 liter ad gangen. I stedet brygges der nu på et bryganlæg, som gør det muligt at brygge op til 700 liter øl ad gangen.

2020 var et begivenhedsrigt år for Spybrew, da der er kommet nye lokaler til. Det vil sige at det lille og hemmelige bryggeri efter flere år i kælderen på Ærtebjergvej nu er flyttet til et nyt, stort og lækkert lokale på Arnold Nielsens Boulevard 71 – stadig i Hvidovre!

Er du i nærheden af Spybrew så kom forbi og sig hej. Vi har kolde “øl-to-go” fra køleskabet og om fredagen er der typisk åbent til klokken 18, så der er mulighed for at snuppe sig en frisktappet fredagsøl.